Falck Danmark A/S
Annonce
1/1
Udgivet i Folketidende
Annonceindhold kan være udløbet
Når pageren bipper, og de blå blink tænder, begynder adrenalinen at
suse rundt i blodet. Hverdagen bliver for et kort øjeblik sat på pause.
De deltidsansatte brandmænd hos Falck vender sig mod fl ammerne
for at beskytte deres lokalsamfund.
FÆLLESSKABETS FLAMME
LIVET SOM DELTIDSBRANDMAND HOS FALCK
ANNONCØRBETALT INDHOLD AF FALCK
Sikkerheden er altid i centrum: To går ind, og to går ud
– ingen går alene ind i fl ammerne.
Efter indsatsen vender brandfolkene tilbage til hverdagen,
men venskaberne varer ved i mange år.
FALCK
For mange starter det som en drengedrøm, men det er
fællesskabet, der holder gnisten levende.
Brandfolkene i Maribo holder traditionen i hævd med hockeytræning og fællesarrange-
menter, der styrker sammenholdet.
Når pageren kalder, har brandmændene fem minutter til at være på stationen,
omklædt og klar i den røde vogn.
Bag hver udrykning står et fællesskab af
mennesker, der frivilligt sætter deres hverdag
på pause for at skabe tryghed for andre.
For Lolland-Falsters deltidsansatte brandmænd er det netop kombinationen af handling,
ansvar og fællesskab, der gør kaldet særligt. De står klar til at rykke ud og udgør dermed
Falcks akutte beredskab i landsdelen. Fra ni stationer dækkes både by og land, og uanset
om der er 200 årlige udrykninger i Maribo eller blot 15 i Gedser, er beredskabet lige vigtigt
overalt på Sydhavsøerne.
For mange bliver brandmandsdrømmen født i barndommen, men desværre lader mange
potentielle brandmænd det blive ved drømmen. Andre lader drømmen blive til virkelighed
gennem en deltidsansættelse hos Falck ved siden af fuldtidsjobbet. Som brandmand får man
honorar for at stå til rådighed og for de opgaver, man bliver sendt ud til.
”Det, der betyder noget, er følelsen af at gøre en forskel for sit lokalsamfund og ikke mindst
fællesskabet på stationen. Man bliver en del af noget større,” siger Klaus Nielsen, som er
områdeleder hos Falck.
Fokus på rekruttering og trivsel
Motivationen for at starte som brandmand er ofte de blå blink, sirenerne og adrenalinsuset i
pressede situationer. Men gennem de senere år er det blevet sværere og sværere at rekruttere
folk til deltidsjobbet som brandmand. For at styrke arbejdet omkring rekruttering, fasthol-
delse og trivsel har Falck opnormeret området med ansættelse af en udrykningsleder. Denne
gang er der søgt mere specifi kt efter efter en kandidat med baggrund indenfor organisering
og personaleledelse. Dette er lykkedes med ansættelsen af Signe Larsen.
”Efter corona oplever vi, at mange prioriterer tiden med familien højere end før, og det gør
det vanskeligere at tiltrække nye deltidsbrandmænd. Vi konkurrerer i virkeligheden med friti-
den, og derfor er det vigtigt, at vi viser fl eksibilitet i opgaven og det meningsfulde i at være en
del af beredskabet,” fortæller udrykningsleder, Signe Larsen.
De nye metoder til rekruttering og fastholdelse handler ifølge hende om at se mennesket
først og at tilbyde en hverdag, hvor man kan være brandmand uden at give for meget køb på
familieliv og arbejde.
Et andet fokus, der har vundet frem i de senere år, er trivslen i jobbet som deltidsbeskæftiget
brandmand. Falck oplever år efter år stigende trivsel blandt brandfolkene, og det vidner om,
at ildsjælene bag beredskabet fi nder glæde i opgaven.
”Trivsel er alfa og omega, fordi man ikke kan sammenligne opgaven som brandmand med
et klassisk lønmodtager-vilkår. Deltidsansatte er ikke ansatte i traditionel forstand, og derfor
er det særligt vigtigt at få taget temperaturen på arbejdsmiljøet, så der løbende kan udarbej-
des konkrete handlingsplaner. Mange af brandmændene bliver bidt af jobbet – ikke kun af
brandslukningen og adrenalinen, men også af venskaberne, der holder i mange år,” forklarer
Klaus Nielsen.
”Vi går til brandmand”
Sagt med andre ord: Det, der holder folk fast, er sammen-
holdet på brandstationen. Her spirer fællesskabet i form af
traditioner, venskaber og fælles oplevelser. I Maribo er der
eksempelvis hockeytræning og fastelavnsfest for børnene, mens
brandfolkene i Nysted samles til kaffe hver anden søndag.
En deltidsbrandmands kalender kan godt forenes med både arbej-
de og familieliv. Vagterne tilpasses den enkeltes hverdag, og nogle
ægtepar deler endda opgaven. Den ene rykker ud, mens den anden
bliver hjemme hos børnene, og næste uge bytter de. For de fl este
brandmænd betyder det, at de står klar et par gange om ugen og rykker
ud omkring 15 til 20 gange om året.
Krav, uddannelse og tryghed
For at blive deltidsbrandmand kræves en ren straffeattest og en lægeerklæ-
ring, der viser, at fysikken er i orden. Man behøver dog hverken at være su-
perhelt eller eliteatlet for at blive en del af fællesskabet. Der er plads til mange
forskellige typer, og den ældste brandmand, Klaus Nielsen kan huske, var 75 år,
da han lagde hjelmen på hylden.
Inden man starter på uddannelsen, følger man brandslukningsindsatsen som
observatør i nogle måneder. Derefter venter grunduddannelsen på 74 timer, der
giver mulighed for at deltage i brandslukning udefra, og en funktionsuddannelse på
148 timer, hvor man lærer alt fra røgdykning til frigørelse. Senere kan man specialisere
sig i kystredning eller højderedning. Uddannelsen kan tages fl ere steder i Danmark og
vedligeholdes lokalt med 12 årlige øvelser, der er både udfordrende og realistiske.
At være deltidsbrandmand kræver i øjeblikket, at man bor eller arbejder tæt på stationen.
Inden for fem minutter skal man være fremme, omklædt og klar til udrykning. Når de røde
køretøjer sætter kursen mod ilden, stiger pulsen, men sikkerheden kommer altid først.
”Vi går altid to ind og kommer altid to ud. Vi er aldrig dumdristige,” forklarer Klaus Nielsen
At være brandmand handler ikke kun om adrenalin og tunge løft. Det handler i lige så høj
grad om samarbejde og tillid. Signe Larsen understreger, at gnisten ofte tændes af fascinatio-
nen af fl ammer og blå blink, men at det hurtigt udvikler sig til noget mere:
”Det her er ikke bare et arbejde, man går til. Det er et fællesskab, man træder ind i, og en
identitet, man tager på sig. Som brandmand står man aldrig alene – man er altid sammen med
sine venner og kolleger, som man kan stole på. Det er den største styrke, man kan have,”
afrunder Signe Larsen.
Læs mere om opgaven som brandmand på Blivbrandmandnu.dk
suse rundt i blodet. Hverdagen bliver for et kort øjeblik sat på pause.
De deltidsansatte brandmænd hos Falck vender sig mod fl ammerne
for at beskytte deres lokalsamfund.
FÆLLESSKABETS FLAMME
LIVET SOM DELTIDSBRANDMAND HOS FALCK
ANNONCØRBETALT INDHOLD AF FALCK
Sikkerheden er altid i centrum: To går ind, og to går ud
– ingen går alene ind i fl ammerne.
Efter indsatsen vender brandfolkene tilbage til hverdagen,
men venskaberne varer ved i mange år.
FALCK
For mange starter det som en drengedrøm, men det er
fællesskabet, der holder gnisten levende.
Brandfolkene i Maribo holder traditionen i hævd med hockeytræning og fællesarrange-
menter, der styrker sammenholdet.
Når pageren kalder, har brandmændene fem minutter til at være på stationen,
omklædt og klar i den røde vogn.
Bag hver udrykning står et fællesskab af
mennesker, der frivilligt sætter deres hverdag
på pause for at skabe tryghed for andre.
For Lolland-Falsters deltidsansatte brandmænd er det netop kombinationen af handling,
ansvar og fællesskab, der gør kaldet særligt. De står klar til at rykke ud og udgør dermed
Falcks akutte beredskab i landsdelen. Fra ni stationer dækkes både by og land, og uanset
om der er 200 årlige udrykninger i Maribo eller blot 15 i Gedser, er beredskabet lige vigtigt
overalt på Sydhavsøerne.
For mange bliver brandmandsdrømmen født i barndommen, men desværre lader mange
potentielle brandmænd det blive ved drømmen. Andre lader drømmen blive til virkelighed
gennem en deltidsansættelse hos Falck ved siden af fuldtidsjobbet. Som brandmand får man
honorar for at stå til rådighed og for de opgaver, man bliver sendt ud til.
”Det, der betyder noget, er følelsen af at gøre en forskel for sit lokalsamfund og ikke mindst
fællesskabet på stationen. Man bliver en del af noget større,” siger Klaus Nielsen, som er
områdeleder hos Falck.
Fokus på rekruttering og trivsel
Motivationen for at starte som brandmand er ofte de blå blink, sirenerne og adrenalinsuset i
pressede situationer. Men gennem de senere år er det blevet sværere og sværere at rekruttere
folk til deltidsjobbet som brandmand. For at styrke arbejdet omkring rekruttering, fasthol-
delse og trivsel har Falck opnormeret området med ansættelse af en udrykningsleder. Denne
gang er der søgt mere specifi kt efter efter en kandidat med baggrund indenfor organisering
og personaleledelse. Dette er lykkedes med ansættelsen af Signe Larsen.
”Efter corona oplever vi, at mange prioriterer tiden med familien højere end før, og det gør
det vanskeligere at tiltrække nye deltidsbrandmænd. Vi konkurrerer i virkeligheden med friti-
den, og derfor er det vigtigt, at vi viser fl eksibilitet i opgaven og det meningsfulde i at være en
del af beredskabet,” fortæller udrykningsleder, Signe Larsen.
De nye metoder til rekruttering og fastholdelse handler ifølge hende om at se mennesket
først og at tilbyde en hverdag, hvor man kan være brandmand uden at give for meget køb på
familieliv og arbejde.
Et andet fokus, der har vundet frem i de senere år, er trivslen i jobbet som deltidsbeskæftiget
brandmand. Falck oplever år efter år stigende trivsel blandt brandfolkene, og det vidner om,
at ildsjælene bag beredskabet fi nder glæde i opgaven.
”Trivsel er alfa og omega, fordi man ikke kan sammenligne opgaven som brandmand med
et klassisk lønmodtager-vilkår. Deltidsansatte er ikke ansatte i traditionel forstand, og derfor
er det særligt vigtigt at få taget temperaturen på arbejdsmiljøet, så der løbende kan udarbej-
des konkrete handlingsplaner. Mange af brandmændene bliver bidt af jobbet – ikke kun af
brandslukningen og adrenalinen, men også af venskaberne, der holder i mange år,” forklarer
Klaus Nielsen.
”Vi går til brandmand”
Sagt med andre ord: Det, der holder folk fast, er sammen-
holdet på brandstationen. Her spirer fællesskabet i form af
traditioner, venskaber og fælles oplevelser. I Maribo er der
eksempelvis hockeytræning og fastelavnsfest for børnene, mens
brandfolkene i Nysted samles til kaffe hver anden søndag.
En deltidsbrandmands kalender kan godt forenes med både arbej-
de og familieliv. Vagterne tilpasses den enkeltes hverdag, og nogle
ægtepar deler endda opgaven. Den ene rykker ud, mens den anden
bliver hjemme hos børnene, og næste uge bytter de. For de fl este
brandmænd betyder det, at de står klar et par gange om ugen og rykker
ud omkring 15 til 20 gange om året.
Krav, uddannelse og tryghed
For at blive deltidsbrandmand kræves en ren straffeattest og en lægeerklæ-
ring, der viser, at fysikken er i orden. Man behøver dog hverken at være su-
perhelt eller eliteatlet for at blive en del af fællesskabet. Der er plads til mange
forskellige typer, og den ældste brandmand, Klaus Nielsen kan huske, var 75 år,
da han lagde hjelmen på hylden.
Inden man starter på uddannelsen, følger man brandslukningsindsatsen som
observatør i nogle måneder. Derefter venter grunduddannelsen på 74 timer, der
giver mulighed for at deltage i brandslukning udefra, og en funktionsuddannelse på
148 timer, hvor man lærer alt fra røgdykning til frigørelse. Senere kan man specialisere
sig i kystredning eller højderedning. Uddannelsen kan tages fl ere steder i Danmark og
vedligeholdes lokalt med 12 årlige øvelser, der er både udfordrende og realistiske.
At være deltidsbrandmand kræver i øjeblikket, at man bor eller arbejder tæt på stationen.
Inden for fem minutter skal man være fremme, omklædt og klar til udrykning. Når de røde
køretøjer sætter kursen mod ilden, stiger pulsen, men sikkerheden kommer altid først.
”Vi går altid to ind og kommer altid to ud. Vi er aldrig dumdristige,” forklarer Klaus Nielsen
At være brandmand handler ikke kun om adrenalin og tunge løft. Det handler i lige så høj
grad om samarbejde og tillid. Signe Larsen understreger, at gnisten ofte tændes af fascinatio-
nen af fl ammer og blå blink, men at det hurtigt udvikler sig til noget mere:
”Det her er ikke bare et arbejde, man går til. Det er et fællesskab, man træder ind i, og en
identitet, man tager på sig. Som brandmand står man aldrig alene – man er altid sammen med
sine venner og kolleger, som man kan stole på. Det er den største styrke, man kan have,”
afrunder Signe Larsen.
Læs mere om opgaven som brandmand på Blivbrandmandnu.dk